Israel Tal

Israel Tal
1924 - 2010
Kaldenavn(e)Talik, Mr. Armour
Født13. september 1924
Mahanayim
Død8. september 2010 (85 år)
Rehovot
Begravet vedRehovot
TroskabIsrael
Tjenestetid1948-1974
RangAluf (generalmajor)
Chef forBahad 1 - officersskolen (1954-1956), 7. pansrede brigade (1959-1960), Panserstyrkerne (Gaysot Hashiryon), 84. pansrede division, vicegeneralstabschef
Militære slag og krigeIsraels uafhængighedskrig
Suezkrigen
Seksdageskrigen
Yom Kippur krigen
UdmærkelserIsrael-prisen (1997)
Eliyahu Golomb sikkerhedsprisen

Israel Tal (hebræisk: ישראל טל) (19242010), også kendt som Talik (hebræisk: טליק), er en israelsk general, som er kendt for sin viden om kampvognskrig. Tal begyndte sin militærtjeneste i den britiske hærs jødiske brigade og gjorde tjeneste i Italien under 2. Verdenskrig. Senere var han lavtrangerende officer under Israels uafhængighedskrig i 1948. Under Suezkrigen i 1956 ledede han en brigade, og under Seksdageskrigen i 1967 ledede han en pansret division. I den sidste del af Yom Kippur krigen havde han kommandoen over Sydfronten.

Den israelske regering besluttede i 1970, at den havde brug for en egen kampvognsproducent på grund af den politiske usikkerhed i forbindelse med køb fra udlandet. General Israel Tal ledede en udviklingsgruppe, som tog højde for det karakteristiske ved de israelske slagmarker og den lære, der kunne drages fra tidligere krige og begyndte udvikling og fremstilling af Israels Merkava-kampvogn.

Israel Tals billede optræder på Pattonmuseets mur med de største pansergeneraler sammen med Moshe Peled (også israeler), amerikanerne George S. Patton og Creighton Abrams samt tyskeren Erwin Rommel.

Tal fik Israel Prisen i 1997 for "[Et] særligt bidrag til samfundet og staten". I 2002 blev han udvalgt som "Knight of Quality Government" af "Bevægelsen for offentlig kvalitetsledelse i Israel indenfor kategorien "Militær og sikkerhed".


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy